Fertilitetsfremmende fysioterapi

Fertilitetsfremmende behandling

Næsten 20% af alle danske par oplever vedvarende infertilitet eller infertilitet i perioder. Årsagen til kvindelig infertilitet kan inddeles i tre hovedgrupper: Mekanisk infertilitet (40%), hormonel infertilitet (40%) og uforklarlig infertilitet (20%).

Hos KvindeFysio arbejdes der med mekanisk infertilitet gennem manuel behandling og bevægelse, og der arbejdes med hormonel infertilitet gennem øreakupunktur og akupressur. Disse to behandlinger virker desuden også smertelindrende og afstressende.

Behandlingerne som tilbydes hos Kvindefysio henvender sig både til dig som ønsker at forbedre succesraten ved IUI-, IVF- eller ICSI-forsøg, og til dig som ønsker at øge chancen for at blive gravid på naturlig vis.

Der er valgt at sætte god tid af til fertilitetsfremmende behandling, da der ofte kan være mange spørgsmål som presser sig på, og problematikker der skal gennemgås, så der skal være tid til at komme godt rundt om det hele.

Der tilbydes en kombinationsbehandling som indeholder manuel behandling, bevægelsesterapi, øreakupunktur, akupressur og evt. cupping.

Hvis din mandlige partner ønsker behandling, samt råd og vejledning til at forbedre sædkvaliteten, tilbydes dette også. Her vil behandlingen hovedsageligt består af øreakupunktur, akupressur samt træningsvejledning.

Den fertilitetsfremmende behandling skræddersyes til dig og tager udgangspunkt i dig, din historie og dine symptomer.

At være ufrivillig barnløs kan være stressfyldt og der vil derfor også være fokus på at skabe ro i dit nervesystem, så du kan gå fra behandlingen afslappet og i balance.

Fertilitetsfremmende øvelser

De fertilitetsfremmende øvelser tager udgangspunkt i Mojzisova-metoden, som består af afspændings- og mobiliseringsøvelser. Du vil løbende blive instrueret i specifikke øvelser, som du opfordres til at udføre derhjemme som selvbehandling. På den måde kan du aktivt fremme din fertilitet hjemme.

Manuel behandling

Ved den manuelle behandling som indbefatter dyb tvær- og trykpunktsmassage, afspændes muskulaturen og strækbarhed i bindevævet øges sammen med ledbevægeligheden. Dette kan afhjælpe smerter og øge organernes bevægelighed og derved give de reproduktive organer (livmoder, æggestokke og æggeledere) de bedste forudsætninger for at fungere optimalt.

Ved den manuelle behandling er der stort fokus på psoas-musklen, som er den dybe hoftebøjer, der forbinder rygsøjlen og dine ben. Psoas ligger tæt på de reproduktive organer og uhensigtsmæssig spændinger i psoas kan hæmme blodcirkulationen og nerveforsyningen og derved give fertilitetsudfordringer. Spændinger i psoas kan komme af siddende arbejde, men også af stress.

Styrk din fertilitet

Holdet henvender sig til dig, som gennem træning ønsker at øge dine chancer for en graviditet naturligt og helt uden bivirkninger.

De fertilitetsfremmende øvelser er tilrettelagt efter Mojzisova-metoden. Mojzisova-metoden har gennem forskning vist sig, at kunne firedoble en kvindes chance for at opnå en naturlig graviditet.

Træningen kan med stor fordel benyttes som forberedelse til en graviditet eller som supplement til medicinsk fertilitetsbehandling.

Øvelserne er behagelige og har fokus på at stabilisere og mobilisere lænde- og bækkenområdet, fremme cirkulationen i underlivet og øge blodgennemstrømningen til de reproduktive organer. Derudover vil træningen indeholde afspændingsøvelser og andre hensigtsmæssige øvelser der vil kunne forbedre din fertilitet.

Gennem træningen kan du desuden opleve, at gener og symptomer som uregelmæssig menstruation, smerter, fordøjelsesproblemer og smerter i bækken- og lænderegion mindskes og normaliseres igen.

Hver gang vi mødes vil der udover træningen berøres forskellige emner som har tilknytning til din fertilitet. Det kan f.eks. være stress, åndedrættet, din cyklus, fysisk aktivitet mm. Der vil derudover også være afsat tid til at I kan snakke sammen, så I kan stille spørgsmål, dele følelser og erfaring med andre som står i lignende situation.

Forløbet vil foregå med max 8 på holdet, så det føles trygt.

Evidens

The Mojzis Method http://www.mojzis-methods.com/uspesnost.php

http://alternative-therapies.com/openaccess/ATHM_23_3_Rice.pdf

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25830275

Pris: 850 kr. 1,5 time

Den første konsultation

Ved den første samtale snakker vi om hvor du/I er i processen. Vi kommer ind på din cyklus, fordøjelse, sygdomme, ugentlig aktivitet m.m. Vi snakker også om hvordan situationen påvirker dig og om der er ting der skal tages højde for. Efter samtalen vil du blive undersøgt og en behandlingsplan vil blive lagt. Ved den første konsultation kan det være en god idé at tage din partner med, eller en ven/veninde hvis du er single, da du vil blive instrueret i akupressur punkter som du selv eller din partner kan give dig. Derudover vil du blive instrueret i øvelser, som du kan lave derhjemme, indtil vi ses til den følgende gang.

Alle min behandlinger bliver individuelt tilpasset, og jeg giver mig god tid, så du kan føle dig mødt og set.

Pris: 650 kr. 1 time

De opfølgende konsultationer

Ved de efterfølgende gange starter vi altid med en snak for at høre hvor du er lige nu, og om du har kunne mærke nogle forandringer i din krop, samt om der er opstået nogle spørgsmål. Herefter følger undersøgelse og behandlingen som er tilpasset til dig og din krop. Det kan f.eks. være at øge bevægeligheden i muskulaturen omkring underlivet gennem stræk og massage, kombineret med øreakupunktur.

Forløb 3 gange 1.995 kr.

Forløb

En første gangs konsultation og to efterfølgende.

Hvis du ønsker et andet forløb aftaler vi antal gange og pris

Du er altid velkommen til at ringe og snakke med mig helt uforpligtende, hvis du har spørgsmål, hvis du vil høre om hvad jeg kan hjælpe dig med eller bare er nysgerrig.

KONTAKT MIG